Andelsboligforeningen Maribo d. 20. august 2020
Fuglekongen
4930 Maribo
Referat af ordinær generalforsamling

Dato: Tirsdag, d. 18. august 2020 kl. 19.00.
Sted: Frivilligcentret, Sdr. Boulevard 82A, 4930 Maribo.

Deltagere: 26/34 af andelshaverne var repræsenteret, heraf 8 ved fuldmagter. Herudover deltog Torben Christoffersen, Syddan
A/S og Flemming Møller Jensen.

Dagsorden jf. vedtægterne:


1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Forelæggelse af årsregnskab, forslag til værdiansættelse og eventuel revisionsberetning samt godkendelse af årsregnskabet og værdiansættelsen.
4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget til godkendelse og beslutning om eventuel
ændring af boligafgiften.
5. Forslag
6. Valg til bestyrelsen:
Formand:
Anette Jørgensen (modtager genvalg)
Bestyrelsesmedlemmer:
Flemming Kobæk Larsen (modtager ikke genvalg)
Bestyrelsen foreslår i stedet Per Kobbernagel.
Henning Jørgensen (modtager ikke genvalg)
Bestyrelsen foreslår i stedet Lene Rasmussen
Valg af suppleanter:
Per Kobbernagel (modtager ikke genvalg – indtrådt i bestyrelsen)
Bestyrelsen foreslår Flemming Kobæk Larsen
Lene Rasmussen (modtager ikke genvalg – indtrådt i bestyrelsen)
Ny suppleant skal vælges.
7. Valg af administrator
8. Valg af revisor
9. Eventuelt.


Ad. 1. Valg af dirigent.
Valgt blev Torben Christoffersen.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægtens §§
24 – 25 var beslutningsdygtig, rettidigt indvarslet samt afholdt i overensstemmelse med
Erhvervsministeriets vejledning.

Dirigenten ønskede udpeget 2 stemmetællere, hvortil generalforsamlingen valgte Hanne
Døring og Flemming Møller Jensen.
Dirigenten gjorde opmærksom på, at fuldmagt i overensstemmelse med foreningens vedtægter alene kan afgives til ægtefæller eller et myndigt husstandsmedlem - eller til en anden andelshaver.
Henset hertil kan der ikke afgives fuldmagter i forældre/børnekonstruktioner.
Dette forhold vil blive iagttaget på fremtidige generalforsamlinger.

Ad. 2. Bestyrelsens beretning.
Anette Jørgensen aflagde på vegne bestyrelsen beretning for det forløbne år.
Beretningen er vedhæftet dette referat.
Bestyrelsens beretning gav anledning til en god debat om bl. a. bestyrelsens administration ved ejerskifte og udlejning.
Videre var der spørgsmål til fugtskader i boligerne - hvilket forhold bestyrelsen allerede var
opmærksom på.

Ad. 3. Forelæggelse af årsregnskab, forslag til værdiansættelse og eventuel revisionsberetning samt godkendelse af årsregnskabet og værdiansættelsen.
Årsrapporten for 2019 blev gennemgået af Torben Christoffersen.
Årsrapporten udviste et negativt resultat på kr. 17.034.778, hvilket resultat var foranlediget
af en ekstraordinær afskrivning på foreningens ejendom på kr. 17.300.620.
Årsrapporten, forslag til værdiansættelse samt revisionsberetning blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen


Ad. 4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget til godkendelse og beslutning om
eventuel ændring af boligafgiften.
Budgettet for 2020 blev gennemgået af Torben Christoffersen.
En godkendelse af det fremlagte budget vil medføre en uændret boligafgift for andelshaverne, herunder et forventet likviditetsmæssigt overskud på kr. 37.067 – efter betaling af et
ekstraordinært afdrag på kr. 200.000,00 på foreningens realkreditlån.
Budgettet blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.

Ad. 5. Forslag
Forslag modtaget fra Inge Jøhnk Gjerløv, Carl Johan Larsen samt Hanne og Stig
Døring
Det foreslås at foreningens vedtægter ændres, således at disse følger ABF´s standardvedtægter.
Det blev enstemmigt besluttet at pålægge den nye bestyrelse at udarbejde forslag til nye
vedtægter, til forelæggelse på den kommende ordinære generalforsamling.
Forslag modtaget fra Hanne og Stig Døring.
Det foreslås, at carporte overdrages til AB Fuglekongen, mod at andelshavere med carporte indbetaler kr. 100,00 pr. md til en særlig vedligeholdelseskonto.
Stig Døring motiverede sit forslag, der modificeret blev vedtaget således, at der etableres
en særlig vedligeholdelsesfond, hvis formål der er at vedligeholde foreningens carporte.
Andelshavere med carport betaler fremadrettet kr. 100,00 pr. md. til denne vedligeholdelsesfond.
En andelshaver kunne ikke godkende forslaget.
Forslag modtaget fra AB Fuglekongens bestyrelse.
Bestyrelsen foreslår, at fremtidig vedligeholdelse af skure overtages af andelsboligforeningen, desuagtet skurets størrelse.
Forslaget blev motiveret af Anette Jørgensen – og efterfølgende enstemmigt godkendt af
generalforsamlingen.

Ad. 6. Valg til bestyrelsen:
Formand:
Genvalg til Anette Jørgensen for 2 år
Bestyrelsesmedlemmer:
Nyvalg til Per Kobbernagel for 2 år
Nyvalg til Lene Rasmussen for 2 år.
Valg af suppleanter:
Nyvalg til Flemming Kobæk Larsen som 1. suppleant
Nyvalg til Klaus Litved som 2. suppleant
Bestyrelsen består herefter af Anette Jørgensen, Per Kobbernagel, Lene Rasmussen, Vagn
Poulsen og Johannes Kaad.

Ad. 7. Valg af administrator
Syddan A/S blev valgt som foreningens nye administrator.

Ad. 8. Valg af revisor
Revisionsaktieselskabet Aage Maagensen blev genvalgt.

Ad. 9. Eventuelt.
En andelshaver orienterede om helbredsgener s.f.a. opstigende radon i boligen, ligesom
en andelshaver udtrykte bekymring om forekomst af rødder på vejen, der kunne potentielt
kunne ødelægge kloaknettet.
Bestyrelsen undersøger forholdene nærmere.
Anette Jørgensen orienterede om status på fugearbejder. Foreningen har haft en specialist til at vurdere hvilke arbejder der bør iværksættes, herunder hvorledes fugerne bør vedligeholdes fremadrettet. Bestyrelsen vil orientere nærmere herom.
Anette Jørgensen oplyste videre, at såfremt de enkelte andelshavere ønsker ændret kapacitet på renovationsbeholdere, skal meddelelse herom ske til administrator.
Afslutningsvis takkede Anette Jørgensen Flemming Møller Jensen for dennes store arbejde for foreningen, herunder assistance ved de komplicerede forhandlinger med Nykredit.

-
Dirigenten takkede herefter for god ro og orden – og sluttede generalforsamlingen.
Nærværende referat er ikke en ordret gengivelse af det passerede, men alene et ekstrakt,
der gengiver de væsentligste synspunkter og beslutninger.
Torben Christoffersen
referent
Anette Jørgensen Per Kobbernagel Lene Rasmussen Vagn Poulsen Johannes Kaad.