Generalforsamling 30-4-2013.

 

Referat fra Ordinær Generalforsamlingen i A/B Fuglekongen d. 30. april 2013 kl. 19.00

Referent: Fl. Kobæk og Fl. Møller Jensen.

Deltagende: 20 andelshavere.

Fuldmagter: 2 andelshavere havde givet 2 andre andelshavere fuldmagt.

Fraværende: 12 andelsejere.

Dirigenten godkendte de skriftlige fuldmagter – og der var således 22 stemmeberettigede – ud af 34 – på generalforsamlingen.

------------

Andelsboligforeningens formand Anette Jørgensen ( AJ ) bød velkommen til generalforsamling og takkede for et godt fremmøde og udtrykte håb om en god debat.

1.

Valg af dirigent.

Der var ingen forslag fra salen, hvorefter bestyrelsens forslag – administrator Fl. Møller Jensen ( FM ) enstemmigt blev valgt til dirigent.

FM konstaterede i samråd med forsamlingen at generalforsamling var lovlig og beslutningsdygtig.

Der blev valgt stemmetællere – Vagn Poulsen ( VP ) og Henning Jørgensen ( HJ ).

2. Bestyrelsens beretning ved AJ.

Bestyrelsens beretning er vedlagt.

Generalforsamlingen godkendte beretningen enstemmigt.

3.

Forelæggelse af Årsrapport mm

.

FM forelagde Årsrapporten for 2012 incl. beregning af andelskronen, samt revisionspåtegning. Spørgsmål fra salen blev besvaret af FMJ.

 

Årsrapport, værdiansættelse af andelskronen og revisionspåtegning blev herefter taget til efterretning og godkendt af generalforsamlingen uden stemmer imod.

 

 

4. Forelæggelse af Drift- og likviditetsbudget samt godkendelse af evt. ændringer i boligafgiften

FM fremlagde og gennemgik bestyrelsens budgetforslag for 2013 og 2014 og spørgsmål blev besvaret.

Såfremt der ikke sker stigning i boligafgiften vil der opstå et større underskud i både 2013 og 2014.

Side 2 af 4

Generalforsamlingen besluttede efter en hel del diskussion at boligafgiften skulle stige pr. 1/7-2013 svarende til kr. 25,- / m2 / år, samt yderligere kr. 10,- / m2 / år fra 1/1-2014.

Der vil alligevel opstå underskud både i 2013 og 2014, men set i lyset af det pæne overskud i 2012 ville generalforsamlingen ville ikke godkende yderligere stigninger i boligafgiften.

Budgettet for 2013 og budgetudkast for 2014 blev herefter enstemmigt godkendt.

5. Indkomne forslag

Der var indkommet 2 forslag fra bestyrelsen og 1 forslag fra andelshaverne:

Forslag fra bestyrelsen om præcisering af anbringelse af antenner.

Efter en god debat for og imod de nuværende regler – jf. lokalplanens bestemmelser – blev der foretaget en afstemning vedhåndsoprækning.

Stemmetællerne kom til følgende resultat:

11 stemte for at bevare de nuværende regler

8 stemte imod at bevare de nuværende regler

3 stemmer var blanke.

Bestyrelsens forslag om fortsat at følge lokalplanen fik flertal

Forslag fra bestyrelsen om A/B Fuglekongen kan overtage andelsboliger i bebyggelsen – under visse forudsætninger.

Efter en lang debat med præciseringer om forudsætningerne vedtog en enig generalforsamling, at give bestyrelsen fuldmagt til at overtage andelsboliger i A/B Fuglekongen, såfremt de i forslaget nævnte præmisser var til stede, og at andelshaverne derved kunne undgå tab.

Forslaget blev således vedtaget.

Forslag om andelshaver om, at husordenens pkt. 5.1. skulle ændres til "Der må holdes 1 husdyr pr. bolig".

Efter debat om forslaget hvor flere udtrykte betænkeligheder for at forslaget skulle hindre salg/udlejning afholdtes der afstemning ved håndsoprækning.

Der var et tydeligt flertal for at forkaste forslaget.

Forslaget blev således ikke vedtaget.

AJ bad herefter generalforsamling om at tilkendegive om bestyrelsen kunne give dispensation til Peter Sejer fra vedtægternes § 3 stk. 2, således at Peter kunne være medejer på endnu en bolig i A/B Fuglekongen indtil han fik solgt sin andelsbolig Fuglekongevej 48, der i første omgang udlejes.

Generalforsamling var enige om, at en sådan dispensation kunne gives i dette særlige tilfælde.

Side 3 af 4

Efter afholdes af en pause, fortsatte generalforsamling med punkt:

6-a Valg til bestyrelsen – for en 2 årig periode

På valg var: Marianne Trolle og Vagn Poulsen – der begge genopstillede.

Derudover opstillede Hanne Døring til bestyrelsen.

Der blev afholdt en skriftlig afstemning med følgende resultat:

Marianne Trolle 18 stemmer Valgt

Vagn Poulsen 17 stemmer Valgt.

Hanne Døring 5 stemmer

blanke 4 stemmer

i alt 44 stemmer – hver stemmeberettigede afgav 2 stemmer.

6-b Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.

På valg var: Per Kobbernagel og Claus Olsen – der begge genopstillede.

Derudover opstillede Hanne Døring til suppleant til bestyrelsen.

Der blev afholdt en skriftlig afstemning med følgende resultat:

Per Kobbernagel 20 stemmer Valgt

Claus Olsen 14 stemmer Valgt.

Hanne Døring 7 stemmer

blanke 3 stemmer

i alt 44 stemmer – hver stemmeberettigede afgav 2 stemmer.

7. Valg af administrator.

Bestyrelsen indstillede til genvalg af administrator Flemming Møller Jensen.

Generalforsamlingen genvalgte Flemming Møller Jensen uden modkandidater.

8. Valgs af revisor.

Bestyrelsen indstillede til genvalg af revisionsaktieselskabet Aage Maagensen, Maribo.

Generalforsamlingen genvalgte revisionsaktieselskabet Aage Maagensen, Maribo uden modkanditater.

9. Evt

Søudvalget fortalte hvor langt man er – går det godt graves der til august 2013.

Aktivitet udvalget ønskede forslag til aktiviteter.

Side 4 af 4

Haveudvalget mindede om have dag – 12. maj 2013 kl 9.00 ved flagstangen.

Henning oplyste, at festudvalget havde fået overskud på julefrokosten og bankospillet, således at der nu var godt kr. 2000,- til nye aktiviteter.

AJ spurgte til, om der var nogen der kendte til lokaler som Andelsboligforeningen kunne låne gratis til aktiviteter, og der kom flere forslag som AJ vil afprøve.

Da der ikke var flere det havde yderligere under eventuelt, takkede AJ for en god og positiv generalforsamling.

Generalforsamlingen sluttede ca. kl. 22.30.